Grillspyd med grillmarinade
Disse vegetariske grillspyd er uundværlige til sommerens mange bbq’s.
Til 4 personer
Ingredienser:
- 2 store løg, fint hakkede
- 4 spsk smør
- 3 fed presset hvidløg
- 6 spsk vand
- 6 spsk ketchup
- 4 spsk citronsaft
- 4 spsk rødvinseddike (anden eddike kan også anvendes)
- 2 spsk soyasauce
- 2 spsk Engelsk Sauce
- 4 spsk Worcestershire sauce
- 3 tsk rørsukker
- 2 tsk Dijon sennep
- 1 tsk oregano (frisk eller tørret)
- 1 tsk paprika
- 1/2 tsk cayenne peber
- 8-10 dråber tabascosauce eller anden chillisauce
- Salt og peber
- Dine favorit grønsager
Tilberedning:
Marinade
I en kasserolle eller lille gryde smeltes smør ved middelvarme. Løg og hvidløg sauteres heri ved middellav varme indtil de bliver gyldenbrune og søde (ca. 8 min.). Rødvineddikke tilsættes og inddamper i ca. 1 minut. Resten af ingredienserne tilsættes og marinaden står og simre ved lav varme i 10 min. Smag til med salt og peber.
Grillspyd
Kombinationen af grønsager er helt op til dig. Til fire store spyd har jeg brugt:
- 2 friske majskolber delt i 8
- 2 peberfrugter i store tern
- 1 squash skåret i tykke både
- 1 håndfuld champignon hvor stokken fjernes
- 2 små løg halveret
- 2 blommetomater halveret
Fordel grønsagerne som du lyster og pensel dem generøst med grillmarianden. Grill til peberfrugterne bliver "forkullede" i kanterne.
Tip
Majskolber fungerer perfekt som solide “stoppere” i begge ender af dit grillspyd, så hvis du vil undgå grønsagsstykker blandt kullene så start og slut af med et stykke majskolbe.
Grillfester har det med at udvikle sig til veritable kødorgier. Dette spyd kan være med til at begrænse kødindtaget og passer fortrinligt til en god bøf eller grillmedister, hvis man er til den slags ;-)

