Indiske guleærter (Chana dal)

Chana_dal
Denne lækre og nemme ret er Indiens svar på guleærter eller også er denne ret vores svar på deres Chana dal. Retten tager lidt tid, men det kræver ikke megen arbejde fra kokkens side. Retten passer sig selv, mens du kan lave andre gøremål.

Regn med ca. 1 ½ times simretid.

Ingredienser:

  • 200 g tørrede gule ærter
  • 1 l vand
  • 1 tsk stødt gurkemeje
  • 1 tsk garam masala
  • 1 tsk hel kommen
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk stødt chili
  • 2 fed hvidløg hakkede
  • 2 tynde skiver frisk ingefær
  • 3 spsk smør

Server med ris og/eller fladbrød

Tilberedning:

Vask de gule ærter grundigt i rigeligt med vand og kasser evt. småsten og dårlige ærter. Dræn ærterne og kom dem i en tykbundet gryde sammen med 1 l vand. Bring det i kog og fjern skummet der opstår på toppen. Tilsæt ingefærskiver og gurkemeje og lad simre med låget på klem ved lav varme i ca. 1½ time indtil ærterne er møre. Rør nogle gange i den sidste halve time for at undgå at ærterne brænder fast i bunden. Til slut tilsættes garam masala og salt, mens ingefærskiverne fjernes og kasseres. 

I en lille pande ved middellav varme tilsættes smørret. Smørret smeltes langsomt indtil mælkebestanddelene udskilles som hvide dele i smørret. Varmes øges og de hele kommen tilsættes sammen med hvidløg. Steg indtil hvidløget begynder at brune en smule. Tilsæt straks chilien og hele pandens indhold hældes over i ærterne. Mix det hele sammen og server med ris eller fladbrød samt dine fortrukne dips og pickles. 

Bøger fra Amazon.co.uk