Karbonader med stuvede grønærter

Karbonader

Karbonader ... krebinetter ... po-tay-toe ... po-tah-toe!

Til 4-6 personer

Ingredienser:

Karbonader:

  • 200 - 400 g hakket økologisk svinekød
  • 1 dl raps
  • 2-3 spsk smør
  • salt og peber

Stuvede grønærter:

  • 500 g gulerødder i små tern
  • 500 g mellemstore frosne (el. friske) ærter
  • ca 1 l vand
  • 1 grønsagsbouillonterninger
  • 1 kop mælk
  • 4 spsk smør
  • 4 spsk hvedemel
  • 2 spsk sukker
  • 1 stor håndfuld friskhakket (el. frossen) persille
  • Salt og peber

Tilberedning:

Stuvede grønærter

Rens og skræl 500 g gulerødder og skær dem i små tern. I en stor gryde tilsættes gulerødder og vand så det lige akkurat dækker. Tilsæt bouillonterning. Bring i kog og lad koge ved middelhøj varme i ca. 12-15 min. eller indtil gulerødderne er møre, men ikke udkogte. Tilsæt ærterne og eventuelt lidt mere vand og giv dem et opkog i ca. 5. min. Si kogevandet fra og gem i en skål. Stil ærter og gulerødder til side.

I den tomme rengjorte gryde tilsættes nu smør som smeltes ved middelhøj varme. (Det må ikke brune!) Tilsæt mel og rør rundt indtil mel og smør er en grødet masse. Når massen bobler tilsættes mælken og kogevandet lidt ad gangen under kraftig omrøring. Hvis saucen er for tynd tilsættes en meljævning. Smag til med sukker, salt og peber. Tilsæt så ærter og gulerødder og genopvarm. Til sidst tilsættes persille. Done!

Karbonader (enkelt panering)

Del farsen i 4-6 portioner og form dem til kugler. Giv dem et let pres og vend dem i raps, lidt salt og peber. Tryk raspen let ind i kødet. 

På en pande ved høj varme brunes smør og de færdigformede karbonader steges 2 min på hver side, hvorefter varmen dæmpes til middel. Lad dem stege ved middel varme i ca. 7-9 min. på hver side. Tilsæt eventuelt mere smør undervejs.

Bemærkninger: 

Hvis man har travlt kan man købe en pose frosne ærter og gulerødder og bare give dem et hurtigt opkog i en 10 min. og ellers følge opskriften ovenfor.