About
No-nonsense opskrifter, holdninger og tips om mad. Fokus på nemme velsmagende og primært vegetariske retter. Velbekomme og velkommen til min madblog.
Mad er banal...
Alle spiser det. Mange nyder det. En del laver det. Nogle gror det. Andre opdrætter det. Få uddanner sig til at tilberede det. Vi taler om det. Skriver om det. Ser programmer om det. De fleste af os tænker over det. Nogle blogger om det. Glæder os til det. Interessere os for det.
Mad er livsstil, holdninger og værdier, men det er først og fremmest en livsnødvendighed.
God mad behøver hverken være besværlig eller dyr at tilberede. Med denne blog vil jeg vise hvordan jeg gør. Du kan abonnere på bloggen og få inspiration til din egen madlavning. Fokus er på velsmagende og billige retter. Derudover vil tanker om mad også flette sig ind blandt opskrifterne. Du kan sende mig en kommentar via mail eller kommentere på blogindlæggene.
Fotos
Alle fotos på denne blog er mine egne, medmindre andet er angivet. Jeg har anvendt følgende digitalkamera Canon EOS 500D, Canon IXUS i7 og Canon IXUS 100 IS.
Logo
Det nye logo blev taget i anvendelse første gang d. 25. maj 2011. Logoet er blevet til i samarbejde med en gruppe dygtige studerende ved multimediegrafiker-uddannelsen ved AARHUS TECH. Gruppen bestod af følgende Jacob Eras, David Bust, Henriette Lindsted Heckmann, Erik Peter Christensen og Ida Knudsen. Ida Knudsen stod for det endelige logos design og arbejdede gennem hele processen professionelt og konstruktivt mod slutproduktet. Hun var meget lydhør og idérig. Hun kan varmt anbefales.
Historie
Denne blog er efterfølgeren til, og ligger i umiddelbar forlængelse af, den nu passive mad-blog af samme navn Min Mad.
http://www.alexyoung.dk/alexyoung/Mad/Mad.html
Bloggen blev kort efter sin relancering i juni 2010 omdøbt til MinMad.com
Om mig
MinMad.com skrives, bestyres og ejes af mig – Alex Young Pedersen. Til daglig arbejder jeg som adjunkt ved Aarhus Tech og underviser i fagene samfundsfag, teknologihistorie, idehistorie og filosofi. En af mine store interesser er mad og alle aspekter ved mad – opskrifter, fødevarepolitik, dyrevelfærd, miljø, forbrug osv. Ud over mad er mine interesser bøger og musik. Min bogsamling indeholder flere dejlige kogebøger og bøger om mad. Nogle af dem vil blive omtalt i bloggen.
Foto: Mai Ji Pedersen
Licens

Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel–DelPåSammeVilkår 3.0 Unported Licens.


