“...høje merpriser på økovarer er en afgørende barriere for stigende omsætning...”
– Mette Wier, seniorforsker, Ph.D. i miljøøkonomi
Fordom? – Kun de rige har råd til økologi.
Lad det være sagt med det samme. Det er alt andet lige fordyrende at omlægge sin kostplan til økologiske fødevarer, hvor det er muligt. Prisforskellen på sammenlignlige varer er efter min erfaring svigende fra nogle få procent til svimlede 300% alt afhængig af fødevarertype. Mindst prisforskel er mejeriprodukter som mælk og smør og største prisforskel i forarbejdede kødvarer (eks. krydderpølser).
Generelt er det blevet påvist at økologiske varer kan betragtes som “luksusvarer”, hvilket vil sige at den økologiske del af forbruget stiger med det samlede forbrugs størrelse. Man køber altså en større andel af økologiske varer desto større disponible indkomst. Ergo: de rige har råd til økologi.
Mine simple indvendinger er følgende og de gælder for såvel rig som fattig.
- Hvis man planlægger sin madlavning ordenligt kan spild næsten elimineres. M.a.o. man mindsker sit forbrug ved at udnytte de fødevare man allerede har indkøbt til fulde. Her er meget at spare: Op til 20% af danskernes mad ender i skraldespanden.
- Hvis man omlægger sin kost således at proteinindtaget primært kommer fra grønsager, bælgfrugter og mejeriprodukter kan kødforbruget minimeres eller helt droppes. M.a.o. man mindsker sit forbrug, da økologiske kødvarer er forholdsmæssigt dyrere end andre økologiske varer.
Jeg vil ikke remse alle de positive samfundsmæssige effekter op, men blot nævne sænkelse af pesticidforurening, nedbringelse af CO2-aftryk og nedbringelse af risikoen for livsstilsygdomme.
Ændringer
Mennesker motiveres primært af penge, viden og holdninger.
Da forbruget af økologiske fødevarer er meget prisfølsomt vil det have store gavnlige effekter at “fritage økologiske varer for moms, yde tilskud til økologisk produktion eller pålægge afgifter på konventionel landbrugsproduktion, fx afgifter på pesticider og kunstgødning”.
Forbrug af økologiske fødevarer, omlægning og planlægning af kost er også afhængig af viden. Basal viden om husholdning og ernæring. Det er vigtigt at folk ved noget om mad og evner at omsætte denne viden til en spændende, sund og varieret daglig kost. Denne viden bliver forhåbentlig obligatorisk i folkeskolen.
Den rette mad i skoler og børneinstitutioner kan også være med til at ændre vore kostvaner og forbrugsmønstre mod mere sunde og bæredygtige alternativer.
Min konklusion er at økologiske fødevarer er for alle der også er villige til at omlægge deres kostvaner og planlægge deres madlavning. Uanset indkomst. Og at fødevarepolitikken, uddannelsespolitikken og landbrugspolitikken må indrettes så de befordre denne udvikling og disse ændringer i vores forbrug.
TEMA: Økologi til discountpriser
Dyre økologiske fødevarer? – http://minmad.com/dyre-kologiske-fdevarer
- Økologi i Fakta – http://minmad.com/kologi-i-fakta
- Økologi i Lidl – http://minmad.com/okologi-i-lidl
- Økologi i Netto – http://minmad.com/okologi-i-netto
Kilder
Wier, M og C. Calverley (1999): Forbrug af økologiske fødevarer. Del 1: Den økologiske forbruger. Faglig rapport fra DMU nr. 272.
Wier, M og S. Smed (2000): Forbrug af økologiske fødevarer. Del 2: Modellering af efterspørgslen. Faglig rapport fra DMU nr. 319.
Links
http://orgprints.org/1823/1/forsknyt.pdf
http://www.24.dk/article.jsp?articleId=8803
