Tomat og mozzarella med pesto

Mozzarella_og_tomat_med_pesto

Herlig forret på alle tider af året. Hav altid frisk basilikum tæt på dig og dit køkken.

Til 4 personer

Ingredienser:

  • 4 solmodne økologiske tomater skåret i skiver
  • 1 pakke bøffelmozzarella skåret i skiver
  • 1 dusk frisk basilikum (svarende til alle blade på en potte basilikum)
  • 1 lille håndfuld pinjekerner
  • 1 stor håndfuld friskrevet parmesan
  • ½ fed hvidløg
  • En god ekstra jomfru olivenolie
  • Havsalt

Tilberedning:

Brug gerne en morter, hvis du har sådan en. Ellers kan du bruge en blender eller foodprocessor. I det følgende bruger jeg en morter.

Rist pinjekernerne meget let. De må ikke tage farve. Sæt til side.

Hvidløg og lidt groft salt blandes i morteren. Tilsæt basilikumbladene og fortsæt med at blande til det hele er en grøn mos. Tilsæt pinjekernerne og kæmp videre med morteren til de også er knust. Nu tilsættes olivenolie og parmesan og der røres med en ske. Tilsæt så meget olivenolie at konsistensen bliver let flydende. Smag til med salt. 

Anret med skiftevis tomatskiver og mozzarellaskiver i en vifte på et fad eller portionsanret i en lille “stabel”. Dryp generøst med pesto og lidt groft havsalt.

Server evt. med lidt brød.

 

Fransk løgsuppe

Fransk_lgsuppe

Kraftig, nærende og giver varme i hele kroppen.

Til 2 personer

Ingredienser:

  • 4 store løg
  • 2 spsk smør
  • 1 fed hvidløg
  • 1 pint oksebouillon el. grønsagsfond (lidt mere end en halv liter)
  • 2 skiver toastbrød
  • 2 skiver ost af din fortrukne slags

Tilberedning:

Pil løgene og skær dem i tynde skiver/ringe. Varm en gryde over middelhøj varme og smelt smørret. Tilsæt løgene og lad stege sagte til de bliver søde og gyldne (De må ikke brune). Det tager cirka 12-15 min. Tilsæt så oksebouillonen og lad simre ved ved middelvarme i 20 min. Midtvejs tilsættes knust hvidløg. 

Mens suppen koger. Forvarmes ovnens grill. Placer toastbrød med ost under grillelementet og tag ud når osten bobler og tager en smule farve.

Server brødet ved siden af eller i suppen. 

Bemærkninger: 

Brødet fungere som en svamp samtidig med at det er sprødt på overfladen. En udemærket idé til at få brugt de sidste løg inden de blive dårlige.