Indiske guleærter (Chana dal)
Regn med ca. 1 ½ times simretid.
Ingredienser:
- 200 g tørrede gule ærter
- 1 l vand
- 1 tsk stødt gurkemeje
- 1 tsk garam masala
- 1 tsk hel kommen
- 1 tsk salt
- ½ tsk stødt chili
- 2 fed hvidløg hakkede
- 2 tynde skiver frisk ingefær
- 3 spsk smør
Server med ris og/eller fladbrød
Tilberedning:
Vask de gule ærter grundigt i rigeligt med vand og kasser evt. småsten og dårlige ærter. Dræn ærterne og kom dem i en tykbundet gryde sammen med 1 l vand. Bring det i kog og fjern skummet der opstår på toppen. Tilsæt ingefærskiver og gurkemeje og lad simre med låget på klem ved lav varme i ca. 1½ time indtil ærterne er møre. Rør nogle gange i den sidste halve time for at undgå at ærterne brænder fast i bunden. Til slut tilsættes garam masala og salt, mens ingefærskiverne fjernes og kasseres.
I en lille pande ved middellav varme tilsættes smørret. Smørret smeltes langsomt indtil mælkebestanddelene udskilles som hvide dele i smørret. Varmes øges og de hele kommen tilsættes sammen med hvidløg. Steg indtil hvidløget begynder at brune en smule. Tilsæt straks chilien og hele pandens indhold hældes over i ærterne. Mix det hele sammen og server med ris eller fladbrød samt dine fortrukne dips og pickles.



