Svensk ærtesuppe (Ärtsoppa)

Svensk_rtesuppe

“En älskad vardagsrätt som passar utmärkt till storkok. Soppan kan med fördel stå i kylen ett dygn före servering så att smaken blir fylligare.”

– Anders Levén

Den traditionelle svenske ærtesuppe er første gang omtalt i 1577. Den blev spist om torsdagen – den dag hvor tjenestefolkene tog hjem og den var nem at tilberede. Selv i dag udgør suppen en ugentligt tilbagevendende middagsret i den svenske hær og flåde. 

Den er billig, fedtfattig, nem, nærende og opfylder langt hen af vejen kriterierne for det Ny Nordiske Hverdagsmad (NNH).

Desuden kræver den ingen forberedelse og den passer mere eller mindre sig selv.

Til 12 -14 personer

Ingredienser

  • 1 spsk smør
  • 1 kg flækkede tørrede gule ærter (grundigt vasket, men ikke udblødt)
  • 5 stængler bladselleri, finthakket
  • 5 mellemstore løg, finthakket
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret timian 
  • 300-400 gram side af økologisk røget bacon
  • ca. 2,5 l kyllingefond
  • Olivenolie
  • salt og peber

Serveres i en skål med knækbrød og din fortrukne sennep til.

Tilberedning

En stor gryde sættes over ved middellav varme. Smør smeltes og en god sjat olivenolie tilsættes. Heri tilsættes løg, bladselleri, oregano og timian som sauteres ved lav varme i ca. 7-8 min. De må ikke tage farve! 

Tilsæt nu bacon og vaskede ærter og dæk med fonden. Det hele bringes i kog og simre ved lav varme under låg i 50 min. indtil ærterne er møre. Smag til med salt og peber og tilsæt eventuelt mere fond eller vand for at justerer konsistensen. 

Tag baconsiden op og skær fedt, skind og ben fra. Skær resten i mundrette styrker og server i den færdige suppe. Evt. kødsaft kan hældes tilbage i suppen.

Med en kartoffelmoser moses nogle af ærterne, så suppen stadig har struktur og tekstur (ikke som danske guleærter).

Server varm med sennep ved siden af samt rigelige mængder af groft knækbrød.

Note

Denne opskrift er en modificeret udgave af Jamie Olivers i Jamie does... (2010), pp. 132

Ny Nordisk Hverdagsmad – Fra ideal til realitet

Introduktion til Ny Nordisk Hverdagsmad ved Madbloggersymposium 2010, Nordatlantens Brygge, København

Billedserie fra Madbloggersymposium 2010

Kort om madbloggersymposium 2010

Det gamle pakhus på Nordatlantens Brygge udgjorde de fine rammer om det første madbloggersymposium i Danmark. Indholdet i symposiet var et flot tilrettelagt og veleksekveret program bestående af berigende oplæg og velsmagende sanseindtryk. Ind i dette setup tilsættes to gode arrangører – Marie og Rasmus, omkring 80 veloplagte madbloggere fra det meste af landet og en værdig afrunding på Knipps Kaj. Det hele nydes med vin ad libitum. Sikke en dag! 

Særligt interessant var Charlotte Mithrils og Claus Meyers oplæg – “Nordisk køkken - ny nordisk hverdagsmad”, der tog sit afsæt i den igangværende forskning ved OPUS-centret.

Med Nordea-Fonden som finansieringskilde er det tværfaglige forskningscenter OPUS gået i gang med at afdække de positive aspekter og følgevirkninger ved det som kaldes Ny Nordisk Hverdagsmad (NNH). OPUS står for Optimal trivsel, udvikling og sundhed gennem en sund Ny Nordisk Hverdagsmad og tager udgangspunkt i “Manifestet for Det Ny Nordiske Køkken” (2004) ved blandt andre restaurant NOMAs René Redzepi.

Idealer og grundproblemer

Initiativet forsøger i udgangspunktet at komme med løsningsforslag i forhold til tre grundlæggende problematikker. 

  1. Fedme
  2. Global opvarmning
  3. Ressourcemæssige problemer 

Nogle af svarene på disse udfordringer ligger i vores kostvaner og fødevareforbrug. Eksempler kunne være følgende. 

Når hvert 3. barn i Danmark født i 2006 vil have type-2 diabetes i en alder af 60 år vil vi se en nedgang i middellevetiden. Det kan vi ændre på ved at lære vores børn at lave mad og ændre deres og vores kostvaner. 

Den globale opvarmning som følger af CO-2 udledning kan bremses ved omlægning af vores fødevareforsyning til lokale produkter der ikke kræver så lang transport samt omlægning af vores proteinindtag fra animalske til vegetariske produkter. 

Fødevareforsyningen til de fattigste skal sikres uden at drive rovdrift på vores planets ressourcer ved at udnytte de ressourcer vi har bedre og undgå spild. 

NNH forsøger at adressere alle tre problematikker ved at koble individuel sundhed, klodens bæredygtighed, tilgængelighed og nordisk identitet. Ambitionen er en bred accept af målsætningerne blandt den generelle befolkning, fordi accepten er forudsætningen for handling. 

Realiteter og handleforskrifter

NNH skal være sund, velsmagende, bæredygtig, tilgængelig og bestå af nordiske råvarer. For at udmønte disse tanker gives følgende handleforskrifter – NNH’s 10 bud:

  1. Mere frugt og grønt (især bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og urter)
  2. Mere fuldkorn (især havre, rug og byg)
  3. Mere mad fra havet og søerne (fisk, skaldyr og tang)
  4. Kød af højere kvalitet, men mindre af det
  5. Mere mad fra de vilde landskaber (eks. svampe, bær og urter)
  6. Vælg økologisk hver gang du kan
  7. Undgå tilsætningsstoffer i maden
  8. Flere måltider tættere på sæsonen
  9. Mere hjemmelavet mad
  10. Smid mindre ud

De 10 bud kan bruges som hverdagslige retningslinjer til din egen madlavning. Mere konkrete tips og opskrifter kan findes på min blog samt OPUS’ egen hjemmeside.

Rapport
Rapporten “Grundlag Ny Nordisk Hverdagsmad OPUS WP1” kan hentes på her.

Relaterede blogindlæg