Introduktion til Ny Nordisk Hverdagsmad ved Madbloggersymposium 2010, Nordatlantens Brygge, København

Billedserie fra Madbloggersymposium 2010

Kort om madbloggersymposium 2010

Det gamle pakhus på Nordatlantens Brygge udgjorde de fine rammer om det første madbloggersymposium i Danmark. Indholdet i symposiet var et flot tilrettelagt og veleksekveret program bestående af berigende oplæg og velsmagende sanseindtryk. Ind i dette setup tilsættes to gode arrangører – Marie og Rasmus, omkring 80 veloplagte madbloggere fra det meste af landet og en værdig afrunding på Knipps Kaj. Det hele nydes med vin ad libitum. Sikke en dag! 

Særligt interessant var Charlotte Mithrils og Claus Meyers oplæg – “Nordisk køkken - ny nordisk hverdagsmad”, der tog sit afsæt i den igangværende forskning ved OPUS-centret.

Med Nordea-Fonden som finansieringskilde er det tværfaglige forskningscenter OPUS gået i gang med at afdække de positive aspekter og følgevirkninger ved det som kaldes Ny Nordisk Hverdagsmad (NNH). OPUS står for Optimal trivsel, udvikling og sundhed gennem en sund Ny Nordisk Hverdagsmad og tager udgangspunkt i “Manifestet for Det Ny Nordiske Køkken” (2004) ved blandt andre restaurant NOMAs René Redzepi.

Idealer og grundproblemer

Initiativet forsøger i udgangspunktet at komme med løsningsforslag i forhold til tre grundlæggende problematikker. 

1. Fedme
2. Global opvarmning
3. Ressourcemæssige problemer 

Nogle af svarene på disse udfordringer ligger i vores kostvaner og fødevareforbrug. Eksempler kunne være følgende. 

Når hvert 3. barn i Danmark født i 2006 vil have type-2 diabetes i en alder af 60 år vil vi se en nedgang i middellevetiden. Det kan vi ændre på ved at lære vores børn at lave mad og ændre deres og vores kostvaner. 

Den globale opvarmning som følger af CO-2 udledning kan bremses ved omlægning af vores fødevareforsyning til lokale produkter der ikke kræver så lang transport samt omlægning af vores proteinindtag fra animalske til vegetariske produkter. 

Fødevareforsyningen til de fattigste skal sikres uden at drive rovdrift på vores planets ressourcer ved at udnytte de ressourcer vi har bedre og undgå spild. 

NNH forsøger at adressere alle tre problematikker ved at koble individuel sundhed, klodens bæredygtighed, tilgængelighed og nordisk identitet. Ambitionen er en bred accept af målsætningerne blandt den generelle befolkning, fordi accepten er forudsætningen for handling. 

Realiteter og handleforskrifter

NNH skal være sund, velsmagende, bæredygtig, tilgængelig og bestå af nordiske råvarer. For at udmønte disse tanker gives følgende handleforskrifter – NNH’s 10 bud:

1. Mere frugt og grønt (især bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og urter)
2. Mere fuldkorn (især havre, rug og byg)
3. Mere mad fra havet og søerne (fisk, skaldyr og tang)
4. Kød af højere kvalitet, men mindre af det
5. Mere mad fra de vilde landskaber (eks. svampe, bær og urter)
6. Vælg økologisk hver gang du kan
7. Undgå tilsætningsstoffer i maden
8. Flere måltider tættere på sæsonen
9. Mere hjemmelavet mad
10. Smid mindre ud

De 10 bud kan bruges som hverdagslige retningslinjer til din egen madlavning. Mere konkrete tips og opskrifter kan findes på min blog samt OPUS’ egen hjemmeside.

“I came here to start a food revolution...”

– Jamie Oliver, TED Talks

Den engelske mediekok Jamie Oliver har noget på hjertet og har ved flere lejligheder gjort ord til handlinger. I tv-serier som Jamie’s School Dinners (2005), Jamie’s Ministry of Food (2008) og senest i Jamie Oliver’s Food Revolution på den amerikanske kanal ABC forsøger Jamie Oliver at skærpe vores bevidsthed om sundhed og sund kost. 

Udfordringen

En artikel i Ugeskrift for Læger (2005) påpeger at unge mennesker er den gruppe i Danmark med den største stigning i andelen med overvægt og fedme. Overvægt og fedme er et socialt problem og vender bogstavlig talt den tunge ende nedad. Overvægt og fedme er nært forbundet med lav social status. Problemer med vægten i barndom og ungdom har negative sociale konsekvenser for dit voksenliv. Manglende livskvalitet og nedsat levealder er mærkbare konsekvenser for det enkelte individ. 

Løsningen

En af mulighederne for at imødegå stigende overvægt og fedme blandt børn og unge er ifølge Jamie Oliver uddannelse.

Skolerne skal simpelthen undervise alle børn i livskompetencer (“lifeskills”) som sætter dem i stand til at lave sund og ernæringsrigtig kost. Folkeskolerne er forpligtet på demokrati og tolerance samt uddannelsens og erhvervslivets kompetence. Måske er det på tide at indføre en stærkere forpligtelse på kompetencer i eget liv og give børn kundskaber de kan bruge ligegyldig hvor i samfundet de ender. Kogt ned til det praktiske handler det måske blot om at lære alle børn “10 opskrifter som kan rede dit liv”.

Jamie Oliver konkludere i sin TED Prize Wish:

“We got to start teaching our kids about food in schools, period!”

Video

Se video hvis du har tid. Den er meget interessant og de ca. 20 minutter værd. Desværre ingen danske undertekster.

http://www.ted.com/talks/lang/eng/jamie_oliver.html

Kilder:

Jamie Oliver's TED Prize wish: Teach every child about food

Niclasen, Birgit Vollmer-Larsen (2005) “Overvægt og fedme. Sociale følger, holdninger, selvværd og livskvalitet med fokus på børn og unge”. Ugeskrift for Læger 2005;167:1145-1148

Bøger fra Amazon.co.uk

“...høje merpriser på økovarer er en afgørende barriere for stigende omsætning...”

– Mette Wier, seniorforsker, Ph.D. i miljøøkonomi

Fordom? – Kun de rige har råd til økologi.

Lad det være sagt med det samme. Det er alt andet lige fordyrende at omlægge sin kostplan til økologiske fødevarer, hvor det er muligt. Prisforskellen på sammenlignlige varer er efter min erfaring svigende fra nogle få procent til svimlede 300% alt afhængig af fødevarertype. Mindst prisforskel er mejeriprodukter som mælk og smør og største prisforskel i forarbejdede kødvarer (eks. krydderpølser). 

Generelt er det blevet påvist at økologiske varer kan betragtes som “luksusvarer”, hvilket vil sige at den økologiske del af forbruget stiger med det samlede forbrugs størrelse. Man køber altså en større andel af økologiske varer desto større disponible indkomst. Ergo: de rige har råd til økologi.

Mine simple indvendinger er følgende og de gælder for såvel rig som fattig. 

• Hvis man planlægger sin madlavning ordenligt kan spild næsten elimineres. M.a.o. man mindsker sit forbrug ved at udnytte de fødevare man allerede har indkøbt til fulde. Her er meget at spare: Op til 20% af danskernes mad ender i skraldespanden.
• Hvis man omlægger sin kost således at proteinindtaget primært kommer fra grønsager, bælgfrugter og mejeriprodukter kan kødforbruget minimeres eller helt droppes. M.a.o. man mindsker sit forbrug, da økologiske kødvarer er forholdsmæssigt dyrere end andre økologiske varer.

Jeg vil ikke remse alle de positive samfundsmæssige effekter op, men blot nævne sænkelse af pesticidforurening, nedbringelse af CO2-aftryk og nedbringelse af risikoen for livsstilsygdomme. 

Ændringer

Mennesker motiveres primært af penge, viden og holdninger.

Da forbruget af økologiske fødevarer er meget prisfølsomt vil det have store gavnlige effekter at “fritage økologiske varer for moms, yde tilskud til økologisk produktion eller pålægge afgifter på konventionel landbrugsproduktion, fx afgifter på pesticider og kunstgødning”.

Forbrug af økologiske fødevarer, omlægning og planlægning af kost er også afhængig af viden. Basal viden om husholdning og ernæring. Det er vigtigt at folk ved noget om mad og evner at omsætte denne viden til en spændende, sund og varieret daglig kost. Denne viden bliver forhåbentlig obligatorisk i folkeskolen.

Den rette mad i skoler og børneinstitutioner kan også være med til at ændre vore kostvaner og forbrugsmønstre mod mere sunde og bæredygtige alternativer.

Min konklusion er at økologiske fødevarer er for alle der også er villige til at omlægge deres kostvaner og planlægge deres madlavning. Uanset indkomst. Og at fødevarepolitikken, uddannelsespolitikken og landbrugspolitikken må indrettes så de befordre denne udvikling og disse ændringer i vores forbrug. 

TEMA: Økologi til discountpriser

Kilder

Wier, M og C. Calverley (1999): Forbrug af økologiske fødevarer. Del 1: Den økologiske forbruger. Faglig rapport fra DMU nr. 272.

Wier, M og S. Smed (2000): Forbrug af økologiske fødevarer. Del 2: Modellering af efterspørgslen. Faglig rapport fra DMU nr. 319.

Links

http://orgprints.org/1823/1/forsknyt.pdf

http://www.24.dk/article.jsp?articleId=8803

“What did you do when you learned the truth about eating animals?“

– Jonathan Safran Foer Eating Animals, pp. 252

Filmene Food Inc., Fastfood Nation (ligesom bogen) og Super Size Me samt Jonathan Safran Foers bog Om at spise dyr udfordrer på hver sin måde vores vaner – og vel at mærke vores mest essentielle – at spise. 

Det har fået mig til at spekulere over min egne vaner og stille nogle banale spørgsmål til egen kost. “Er det nødvendigt med kød til alle måltider?”, “Er det overhovedet moralsk ansvarligt at spise dyr?“ og i forlængelse heraf: “Hvordan indvirker min levevis på dyrevelfærd, klimaforandringer og min egen sundhed?”. Det er væsentlige spørgsmål som jeg stadig kæmper med. Indtil nu er mine svar:

1. Bliv skabsvegetar (altså en der ikke beder andre lave speciel mad til sig, en der ikke altid bestiller vegetarisk på restauranter, men en som sænker sit forbrug af kød til et minimum. Eks. 1 dag om ugen.)
2. Køb økologisk (alt hvad man kan få økologisk)
3. Køb kød af leverandører som du stoler på har behandlet dyr ordentligt.

Jeg er klar over at jeg forsøger at balancerer hvor det ikke er muligt - mellem vegetarer og veganere (samt Foer) som kun har hån til overs for min vegetar light-levevis og mennesker som sværger til kød, for hvem jeg er en skinhellig og hyklerisk desertør i kampen mod dyrene. 

Nogen andre bud?

Bøger fra Amazon.co.uk