Økologi i Netto

Kologi_i_netto

TEMA: Økologi til discountpriser (3)

Onsdag d. 4. januar 2011 var jeg på indkøb i lavprissupermarkedet Netto. Jeg købte nogle forskellige varer som jeg bruger tit. Der er nogle luksusvarer iblandt som jeg ikke køber så ofte, eks. soltørrede tomater og solsikkekerne. Det er min bestræbelse at påvise at økologiske varer ikke nødvendigvis er så dyre som deres rygte giver anledning til at tro. Dette betyder også at jeg nok blive nødt til at lave et ekstra indkøb som er mere repræsentativt for dagligvarerindkøb senere. MEN;

Dette var hvad jeg på denne dag fandt i den lokale Netto:

  • 2 pakker økologiske soltørrede tomater (2 pakker à 100 g) ialt = 24,– kr.
  • 2 dåser økologiske hakkede tomater (2 dåser à 400 g) ialt = 9,90 kr.
  • 500 g spaghetti af groft økologisk durumhvede  = 7,95 kr.
  • 1 l økologisk letmælk = 7,50 kr.
  • 500 g økologiske solsikkekerner = 13,– kr.**

ialt 62,35 kr.

Ikke meget mere end man ville komme af med for de samme ikke-økologiske varer i et almindeligt supermarked.

Noter

** Varer som ikke indgår i butikkens normale sortiment

TEMA: Økologi til discountpriser

Dyre økologiske fødevarer? – http://minmad.com/dyre-kologiske-fdevarer

  1. Økologi i Fakta – http://minmad.com/kologi-i-fakta
  2. Økologi i Lidl – http://minmad.com/okologi-i-lidl
  3. Økologi i Netto – http://minmad.com/okologi-i-netto

 

Køb din falafel, lav din egen tzatziki

Falafel

Falafel, fladbrød og tzatziki er opskriften på fred i Mellemøsten...eller bare i din mave!

Dette er ikke en reklame eller sponsorat. Det er heller ikke rigtig en opskrift. Måske er det opgivenhed. Måske er det en opfordring og en udfordring! Dette er fakta: Jeg har lavet hæderlige hjemmelavede falafel. De smagte ok. Alt var vel indtil jeg købte en pose færdiglavede falafel hos min lokale halal-slagter. Nu er jeg solgte til stanglakrids og bekvemmelighed. For skal jeg være ærlig så er de færdiglavede bedre smagende, mere sprøde og irriterende neme at have med at gøre. De skal bare steges! 

Det er sund fastfood!

Ingredienser:

  • Falafel efter behov
  • En pakke tyrkiske fladbrød
  • Madolie (raps, vindruekerne, solsikke el. lign)
  • Din favorit salat 
  • Friske tomater i skiver
  • 1 salatløg el. almindeligt løg i skiver
  • Forskellige peberfrugter i strimler
  • Chilisauce (Harissa el. lign.)

Hurtig tzatziki

  • 1 frisk agurk
  • 1 fed hvidløg
  • 2-3 dl græsk yoghurt
  • Salt og peber

Tilberedning:

Først laves en quick tzatziki. Skær agurken i julienne eller riv den groft på et rivejern. Pres med hænderne forsigtigt det meste af væden ud af agurkemixet. Tilsæt det til den græske yoghurt sammen med et fed presset hvidløg og smag til med salt og peber. Done!

Forvarm ovnen til 200°

Udskær og anret de forskellige grønsager og salat på et fad.

Brug dine hjemmelavede falafel eller de færdigtlavede og steg dem i rigeligt olie i en wok eller en lille stegepande til de er gyldne (ca. 5 min.) Lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Smæk nogle fladbrød i den varme ovn i ca 1-2 min. (De må ikke blive hårde)

Byg din egen rullefalafel med tzatziki og din fortrukne chilisauce.

Sundt, hurtigt og lækkert!

Tip:

Steg nogle pomfritter og læg dem i rullen også. Bare fordi du er så fransk ;-)

 

Økologi i Lidl

Lidl

TEMA: Økologi til discountpriser (2)

Fredag d. 6. august 2010 var jeg på indkøb i lavprissupermarkedet Lidl. Jeg købte nogle forskellige basisvarer som jeg bruger ofte. Det er min bestræbelse at påvise at økologiske varer ikke nødvendigvis er så dyre som deres rygte giver anledning til at tro. 

Dette var hvad jeg på denne dag fandt i den lokale Lidl:

  • 1 bundt frisk økologisk koriander = 11,95 kr.**
  • 1 bakke økologiske æg (6 stk.) = 14,50 kr.
  • 1 kg økologiske langkornede ris = 17,95 kr.
  • 1 kg økologisk hvedemel = 6,95 kr.
  • 500 g økologisk durumhvede spaghetti = 7,95 kr.
  • 1 kg økologisk rørsukker = 14,75 kr.

ialt 74,05 kr.

Inkl. 1 pakke Eco vasketabs (26 stk.) á 26,95 kr. = 101,– kr.

Ikke mere end man ville komme af med for de samme ikke-økologiske varer i et almindeligt supermarked.

Noter

** Varer som ikke indgår i butikkens normale sortiment

TEMA: Økologi til discountpriser

Dyre økologiske fødevarer? – http://minmad.com/dyre-kologiske-fdevarer

  1. Økologi i Fakta – http://minmad.com/kologi-i-fakta
  2. Økologi i Lidl – http://minmad.com/okologi-i-lidl
  3. Økologi i Netto – http://minmad.com/okologi-i-netto

Note om krydderier

“Colours of the world ... Spice up your life ... Every boy and every girl ... Spice up your life ... People of the world ... Spice up your life ...”

– Spice Girls: Spice Up Your Life

Krydderier kan gøre hele forskellen og kan forvandle et kedeligt udvalg af råvarer til et sandt festfyrværkeri af smagsoplevelser. Men krydderier kan ligesom friske ristede kaffebønner miste deres smag over tid på grund af påvirkninger af lys og luft. De kan også blive lige så kedelige at smage på – som savsmuld, mel eller det rene ingenting. 

Det er min erfaring at man kan gøre følgende for at bevare den gode smag af de enkelte krydderier.

Indkøb

  • Køb fortrinsvis hele krydderier.

Køb hel kommen fremfor stødt, køb hele tørret ingefær fremfor stødt, køb hel muskatnød fremfor revet, etc.

Opbevaring

  • Opbevar krydderier i lufttætte beholdere og i mørke.

Køb små glaskrukker med patentlukning, små syltekrukker er også fine. Køb forskellige størrelser af glas. Tag dine krydderier ned fra krydderihylder og ind i et skab eller i en skuffe. 

Behandling

  • Stød, knus eller riv krydderierne lige inden du skal bruge dem.*

Anskaf dig en morter eller brug en gammel kaffemølle eller kaffekværn. Samt et lille rivejern til eks. muskatnød og hel ingefær.

Opsummering

De fleste af mine krydderier køber jeg hos den lokale grønthandler, som også er behjælpelig med gode råd. Specielle krydderier såsom røget paprika, madagaskar peber o.lign. kan man få i velassorterede supermarkeder. Et voksende sortiment af økologiske krydderier er også ved at vinde frem, så hold udkig. 

Den øverste skuffe ved siden af komfuret er blevet ryddet til krydderier, hvilket man lige skal vænne sig til. Gæster går ofte forgæves efter bestik i netop denne skuffe ;-) Jeg bruger et mindre udvalg af små og mellemstore glas med lufttæt låg til krydderierne. 

Min gamle BRAUN kaffekværn er blevet afløst af en italiensk kaffemølle, men har nu fundet nye anvendelsesmuligheder som krydderikværn. Desuden har jeg en stor morter i sten og en lille i keramik, som også bliver anvendt. Hertil et lille rivejern til de mere genstridige – ingefær og muskat.

Du behøver ikke at mele din egen kage, men du må godt male dine egne krydderier og glæder dig over de nye smagsoplevelser ;-)

Note:

* I denne henseende er jeg inspireret af BBC-kokken Madhur Jaffrey.

Kilde: Jaffrey, Madhur (2002) Indian Cookery. London: BBC Worldwide Limited, pp. 14 ff.

Økologi i Fakta

Kologi_i_fakta

TEMA: Økologi til discountpriser (1)

Tirsdag d. 6. juli 2010 tog jeg mig en shoppingtur i lavprissupermarkedet Fakta, som er en del af COOP Danmark. Jeg købte nogle basisvarer som holder længe, såsom æblecidereddike og de forskellige frø og kerner som jeg bruger i brød. Det er min bestræbelse at påvise at økologiske varer ikke nødvendigvis er så dyre som deres rygte giver anledning til at tro. 

Dette var hvad jeg på denne dag fandt i den lokale Fakta:

  • 2 l Thise økologisk letmælk (à 7,50 kr.) = 15,– kr.
  • 750 ml fransk æblecidereddike = 29,– kr.**
  • 400 g Thise økologiske cremefraice = 10,– kr.*
  • 250 g Thise økologisk smør = 15,50 kr.
  • 1 kg økologisk grovvalserede havregryn = 15,25 kr.
  • 300 g hørfrø = 13,– kr.*
  • 200 g sesamfrø = 13,– kr.*
  • 200 g græskarkerner = 13,– kr.*
  • 2 dåser økologiske hakkede tomater (à 4,95 kr.) = 9,90 kr.
  • 500 g økologisk fuldkornspasta = 8,– kr.

ialt 141,65 kr.

Ikke en skræmmende pris varertyperne taget i betragtning.

Noter

* Varer med rabat

** Varer som ikke indgår i butikkens normale sortiment

TEMA: Økologi til discountpriser

Dyre økologiske fødevarer? – http://minmad.com/dyre-kologiske-fdevarer

  1. Økologi i Fakta – http://minmad.com/kologi-i-fakta
  2. Økologi i Lidl – http://minmad.com/okologi-i-lidl
  3. Økologi i Netto – http://minmad.com/okologi-i-netto