Rosévinens afløser eller nærmeste allierede i kampens hede er portugiseren Vinho Verde. 

Personligt elsker jeg vin uden det er blevet en passion der driver mig til at læse tykke bøger om vin og bruge mine weekender på vinsmagning. Mit forhold til vin kan vel udtrykkes som hos Det Brune Punktum:

“Det bli’r en god dag – jeg har en bred smag”

En vin står dog mit hjerte nær på en varm sommerdag og det er den portugisiske hvidvin Vinho Verde, eller “Den grønne”. 

Den er ungdommelig, let perlende, frugtig og let syrlig. Den nydes sval og i godt selskab. Den nydes alene eller som tilhører til lette skaldyrsretter eller salater. 

Den giver en fra let opløftet til helt løssluppen stemning og er sommerens bedste bud på en festvin.

Om vinen

Vinho Verde dyrkes i Minho – den folkerige nordvestlige region af Portugal – hvor man efter signede havde forbudt dyrkning af vin af hensyn til fødevareforsyningens sikkerhed. Agerjord skulle bruges til fødevareproduktion. Vinstokke måtte kun anvendes som levende hegn, hvilket resulterede i at bønderne indhegnede alt og endog lod vinstokke gro op af telefonpæle og over veje. I dag udgør Vinho Verde ca. 15 % af Portugals vinproduktion (Kilde: Comissão de Viticultura da Região dos Vinhos Verdes)

Måske havde den engelske økonom David Ricardo ret i at portugiserne var bedst tjent ved udelukkende at producerer vin og lade de komparative fordele bringe mad på bordet.

Tip

Gazela, som fremgår af billederne er en udemærket repræsentant for Vinho Verde, fås til 40 kr. i Netto.